Et italiensk regionaltog er torsdag morgen kørt af sporet mellem Segrate og Pioltello uden for storbyen Milano.
Det skriver flere medier, heriblandt italienske RaiNews.
Mindst tre personer er omkommet, mens ti personer er kommet alvorligt til skade ifølge nyhedsbureauet AP. Derudover er 50 mennesker kommet lettere til skade.
Toget havde kurs mod Milano, da det kørte af sporet omkring klokken 7 nær Pioltello Limito-stationen. Her gled en togvogn af sporet og endte med nærmest at brække over i en næsten ret vinkel.
Ulykken skete da toget var stopfyldt med mennesker, der var på vej ind for at arbejde i Milano.
Det er endnu uvist, hvad der førte til ulykken.
Ekstra Bladet følger sagen...