Togtrafik indstillet: Person ramt

En person er mandag blevet ramt af et tog ved Skanderborg Station. Derfor holdt togene stille

DSB kan endnu ikke sige, hvornår togene igen kan køre mellem Skanderborg og Aarhus H efter en personpåkørsel. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
DSB kan endnu ikke sige, hvornår togene igen kan køre mellem Skanderborg og Aarhus H efter en personpåkørsel. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Togtrafikken holdt mandag stille mellem Skanderborg og Aarhus H.

Det skrev DSB i en melding klokken 12.37, og cirka tre kvarter senere lyder det i en ny melding, at togene igen begynder at køre. Dog vil der være færre tog og længere rejsetid.

Vagtchefen ved Sydøstjyllands Politi oplyser, at det har fået en melding om, at en person er blevet ramt.

- Vi har en meddelelse om, at en person er ramt af toget, siger Torben Møller.

Personen er i live, men vagtchefen har ikke nærmere om personens tilstand.

Påkørslen skete ved Skanderborg Station.