OPDATERING KLOKKEN 18.01:
Trafikken kører nu normalt igen.
Vagtchef Thomas Christensen fra Københavns Vestegns Politi siger:
- Vi betragter sagen som en tragisk hændelse. Der er ikke noget, der tyder på et kriminelt forhold. Politiet undersøger fortsat sagen for at finde baggrunden for hændelsen.
________________________________
Kort før myldretiden er togtrafikken mellem Københavns Hovedbanegård og Høje Taastrup Station samt Valby Station og Glostrup Station lammet.
Det oplyste DSB mandag eftermiddag klokken 14.26.
Det er endnu uklart, hvad der er sket forud for personpåkørslen, men Ekstra Bladet arbejder på en kommentar fra Københavns Vestegns Politi.
På Twitter skriver de, at en person har mistet livet.
Banedanmark oplyser mandag eftermiddag, at togene så småt er begyndt at køre igen.