Annonce:
Annonce:

Topchef styrter i døden fra højhus i New York

Det er kun få dage siden, at topchef Gustavo Arnal solgte sine aktier i firmaet for over 10 millioner kroner

Virksomheden kæmper mod konkurs. Foto: Ritzau Scanpix
Virksomheden kæmper mod konkurs. Foto: Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Krimi

Det var topchefen for den amerikanske boligindretningskæde Bed Bath & Beyond, Gustavo Arnal, der fredag mistede livet efter et fald fra sin lejlighed på 18. etage i New York, USA.

Det oplyser politiet natten til mandag dansk tid.

Politiet modtog et alarmopkald fredag eftermiddag klokken 12.30 lokal tid og fandt kort tid efter den 52-årige direktør i nærheden af bygningen, der går under navnet 'klodsmajor' på grund af dens lejligheder, der er som stablet oven på hinanden.

Arnal blev erklæret død kort tid efter.

Så manden springe
Det er endnu uvist, hvad der skete forud for faldet.

En unavngiven politikilde oplyser til tv-stationen CNN, at Gustavo Arnals hustru overværede ham springe ud fra bygningen. Ifølge kilden er der ikke fundet noget selvmordsbrev i lejligheden.

I en pressemeddelelse fra Bed Bath & Beyond bekræfter virksomheden dødsfaldet.

Annonce:

Bed Bath & Beyond er 'knust over det chokerende tab', udtaler en talsperson.

'Vores fokus er på at støtte Gustavos familie og hans team. Vores tanker er med dem i denne sørgelige og svære tid', lyder det ifølge CNN.

Memeaktie
Dødsfaldet kommer efter en periode, hvor Bed Bath & Beyond har fået massiv opmærksomhed.

Virksomheden kæmper mod konkurs, og det er kun en lille uge siden, at virksomheden offentliggjorde planer om at lukke 150 fysiske forretninger og fyre hver femte i medarbejderstaben.

Og i sommer blev Bed Bed & Beyond-aktien en såkaldt memeaktie, hvor brugere på internetforummet Reddit Wallstreetbets forsøgte at få hinanden til at købe aktier i selskabet og holde på dem.

Aktien blev pumpet op fra omkring 5,5 dollars og nåede sit højeste i 23 dollars den 17. august. Få dage senere - 23. august - styrtdykkede aktien 40 procent til 10,88 dollars.

Annonce:

Sagsøgt
Det samme skete for den amerikanske kæde af videospilsforretninger Gamestop i januar 2021, efter at en række store kapitalfonde havde spekuleret i at lade aktien falde. På få uger steg aktien med 3000 procent, inden den styrtdykkede igen.

23. august blev Gustavo Arnal sammen med flere storaktionærer i Bed Bath & Beyond sagsøgt for at have været med til at pumpe aktiekursen kunstigt op ved at komme med falske udtalelser og tilbageholde væsentlige informationer for investorer.

Nogenlunde samtidig solgte Arnal over 55.000 aktier i selskabet for 1,4 millioner dollars. Det svarer til 10,3 millioner danske kroner. Han havde stadig 255.400 aktier tilbage, skriver erhvervsmediet Fortune.

Få hjælp ved selvmordstanker

Det hjælper at få sat ord på de svære tanker og følelser, man nogle gange får i livet.

Hos Livslinien kan du - alle årets dage fra klokken 11 til 05 - få en rådgivende samtale. Du er anonym og må gerne ringe flere gange.

Telefonnummeret er 70 201 201. Du kan også chatte og skrive til Livslinien her.

Børnetelefonen kan også hjælpe. Ring til dem på 116 111. Du kan også skrive og chatte med Børnetelefonen her

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
A-kraft i baghaven - manges haver står klar
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: