Annonce:
Annonce:

Toprocker med corona: Udeblev fra kæmpe kokainsag

En Satudarah-rocker udeblev i dag fra grundlovsforhør i en større narkosag. Fire andre fremstilles i grundlovsforhør - de nægter sig alle skyldige

Højtstående Satudarah-rocker er mistænkt for at stå bag større narkosag. Arkivfoto
Højtstående Satudarah-rocker er mistænkt for at stå bag større narkosag. Arkivfoto
Annonce:
Følg Krimi
Følg Bandeland
Følg Satudarah
Følg Hash og narko

Ved du noget?

Indsend billede el. video

Maks. 5MB

KØBENHAVNS BYRET (Ekstra Bladet): Fem mænd bliver lige nu fremstillet i grundlovsforhør i Københavns Byret under mistanke om indsmugling af samlet 166,5 kilo kokain.

Den ene er dog ikke fysisk til stede, da der er mistanke om, at han er smittet med coronavirus.

Det kom frem i retten, at han tidligere har været testet positiv, og at flere af hans familiemedlemmer har symptomer. Derfor tog dommer Jens Stausbøll ingen chancer under dagens grundlovsforhør.

Den smittede, som Ekstra Bladet erfarer er en højtstående Satudarah-rocker og sagens formodede bagmand, bliver derfor fremstillet in absentia.

De resterende fire kommer en efter en ind fra den bageste dør i retslokalet. I takt med at de sætter sig ned, går de uniformklædte fængselsbetjente tilbage på deres pladser.

Annonce:

Nægter sig skyldige
- Du siger sandheden, lyder det fra en af mændene på anklagebænken - rettet mod en af de medsigtede, før anklageren formaner, at de ikke må tale sammen.

De fem mistænkte er mellem 23 og 38 år, og to af de fremmødte har danskklingende navne.

Fire af de mistænkte sigtes for at have været i besiddelse af mere end to kilo kokain med henblik på videresalg.

Fra frisør til rockerlærling

Den coronasmittede rocker er sammen med to af de andre mistænkte sigtet for at have overdraget 164,5 kilo kokain, 111 kg hash, tre kilo skunk og 27 kilo amfetamin til flere uidentificerede medgerningsmænd ved to adresser i det centrale København.

De nægter sig alle skyldige.

Langvarig efterforskning
I et halvt år har politiet efterforsket de fem mænd, og mandag eftermiddag og aften slog de til mod det formodede narkonetværk.

Anholdelserne foregik på syv forskellige adresser i henholdsvis København og Brøndby. Her fandt politiet 2,9 kilo kokain og amfetamin, samt et uoplyst kontantbeløb.

Annonce:

En del af en større organisation
Politiet har en mistanke om, at de fem mænd er en del af en større kriminel organisation.

Mændene har ifølge politiet indsmuglet de 166,5 kilo kokain og en række andre hårde stoffer til Danmark for selv at kunne videresælge det på gaden herhjemme.

Politiet mener, at der sagtens kan være flere involverede.

- Vi har anholdt de personer, som vi betragter som de centrale figurer, men vi vil i den kommende tid efterforske yderligere for at afdække flere led i den kriminelle organisationen. Derfor udelukker vi ikke flere anholdelser i den kommende tid, lyder politiinspektør og leder af Særlig Efterforskning Øst Mads Helios i en pressemeddelelse.

Varetægtsfængslet
De fem mænd der i går blev fremstillet i grundlovsforhør er nu varetægtsfængslet.

Fire af mændene er varetægtsfængslet i fire uger, imens den femte mand er varetægtsfængslet i 13 dage, da han spillede en mindre rolle i sagen.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Spar med
Elpris LIGE NU
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:

Mest læste lige nu

Kritikken af Færøerne fremtræder som hykleri, der skal dække over eget fedtspil
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: