Træt af mexicansk fængsel: Nu vil El Chapo udleveres til USA

Mexicansk narkobaron er tilbage i fængslet efter lang tid på flugt. Nu vil han væk

Den berygtede mexicanske narkobaron Joaqin 'El Chapo' Guzman er en knækket mand. (Foto: AP)
Den berygtede mexicanske narkobaron Joaqin 'El Chapo' Guzman er en knækket mand. (Foto: AP)
Følg Krimi

En af Mexicos mest berygtede narkobaroner, Joaqin 'El Chapo' Guzman, har det så hårdt i det mexicanske superfængsel, at han nu er villig til at lade sig udlevere til USA.

Det siger hans advokat Jose Refugio Rodriguez ifølge nyhedsbureauet AP.

Narkokongens kone taler ud: 'Jeg frygter for hans liv'

Ifølge advokaten skyldes det, at El Chapo er bekymret for sit helbred på grund af forholdene i det mexicanske fængsel.

- Han har nået grænsen. Han handler i desperation, siger advokaten til Radio Formula.

Tidligere har El Chapo sammen med sine advokater ellers kæmpet en indædt kamp for at undgå en udlevering til USA, og mexicanske myndigheder har derfor erkendt, at det ville kunne tage over et år at få sagen om udlevering igennem retssystemet.

Frygter forgiftning: Hund skal prøvesmage El Chapos mad

Bliver vækket om natten
Men nu forsøger El Chapo altså selv at få hastet udleveringen igennem. Han håber samtidig, at han kan få en aftale med den amerikanske regering om en mildere straf, og at han kan blive indsat i et fængsel med et middel-niveau af sikkerhed.

Den berygtede baron flygtede i juli for anden gang fra Altilplano-fængslet, men efter et halvt år på fri fod blev han fanget igen i januar, hvorefter han atter blev indsat i samme fængsel.

Nu står han frem: Det fortryder Sean Penn efter møde med narkokonge

For at forhindre en gentagelse af flugten, har fængslet indført skærpede omstændigheder omkring hans ophold i fængslet, og det er det, der tærer hårdt på El Chapo.

Mexicanske myndigheder har bekræftet, at fængselsbetjentene på Altilplano-fængslet vækker El Chapo hver fjerde time for at sikre sig, at han stadig er der.

Mexico: Udlevering af narkobaron kan tage årevis

Derudover får han også færre besøgende end sidst, han sad i fængslet, og samlet set har det knækket ham.

- Jeg blev mødt af en slagen, ydmyget mand, lyder det fra advokaten.

De mexicanske myndigheder var ikke sene til at prale med, at de havde fået fingrene i El Chapo, da han blev anholdt igen i januar. (Foto: AP)
De mexicanske myndigheder var ikke sene til at prale med, at de havde fået fingrene i El Chapo, da han blev anholdt igen i januar. (Foto: AP)
 

Som en søvngænger
I et dokument, som nyhedsbureauet AP har fået adgang til, fremgår det, at El Chapo føler, at han bliver tortureret.

- Jeg føler mig som en søvngænger. Mit hoved og mine ører gør altid ondt, og jeg har det i det hele taget dårligt, siger han i dokumentet.

Klagerne fra den fængslede narkobaron møder dog ikke medfølelse fra de mexicanske myndigheder.

- Skal nogen, der to gange er flygtet fra et højrisiko-fængsel ikke være genstand for særlige omstændigheder? Det fornuftige svar er ja, siger Renato Sales, der står i spidsen for landets nationale sikkerhed.

El Chapo mødte Hollywood-stjerne før anholdelse

Han afviser derfor, at myndighederne overtræder El Chapos rettigheder.

Den amerikanske ambassade i Mexico har afvist at kommentere sagen med henvisning til, at de ikke kommenterer udleveringssager.

Verdens mest magtfulde narkobaron

Mere fra Ekstra Bladet+

Det ligner endnu en katastrofe

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+