Tre anholdt efter knivstikkeri i Taastrup

Det er sparsomt, hvad politiet ønsker at oplyse om knivstikkeriet i Taastrup søndag eftermiddag

Politiet var i Taastrup søndag aften efter knivstikkeri.
Følg Krimi

Tre mænd på henholdsvis 18, 21 og 22 år er blevet anholdt mistænkt for at have været involveret i et knivstikkeri omkring Cederlunden i Taastrup søndag.

Mændene bliver stillet for en dommer senere mandag, oplyser Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse.

To personer blev ramt af knivstik søndag - en af dem er en af de nu anholdte.

- Detaljerne om, hvad der er forgået, er fortsat under efterforskning og er derfor ikke noget, politiet kan melde ud offentligt for nu – men en af de unge mænd er selv ramt af kniv og fremstilles derfor in absentia, skriver politiet.

At blive fremstillet in absentia ved et retsmøde betyder, at personen ikke er fysisk til stede i retten. Grundlovsforhøret er sat til at finde sted mandag klokken 14 ved Retten i Glostrup.

Den præcise sigtelse mod de tre mænd er ikke oplyst.

Knivstikkeriet skete søndag mellem klokken 16 og 16.30.

To mænd blev efterfølgende kørt på hospitalet med udrykning. Deres præcise tilstand er dog ikke oplyst mandag. Det er den 21-årige anholdte, der selv kom til skade i knivstikkeriet.

Den anden part er en 19-årig mand.

Politiet har ikke ønsket at kommentere noget om baggrunden eller motivet for knivopgøret. Årsagen er hensyn til den igangværende efterforskning.

I forbindelse med efterforskningen blev et stort område ved Cederlunden afspærret. Det betød blandt andet, at flere beboere ikke kunne komme til eller fra deres bolig.

Politiet arbejdede på stedet i mange timer til ud på aftenen og havde blandt andet hunde med ude for at lede efter spor.

Mandag opfordrer politiet mulige vidner til at henvende sig. Særligt hvis man har set noget mistænkeligt på Cederlunden omkring klokken 16.05.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Det er fuldstændig hat og briller