Tre ansatte i pelsforretning blev bagbundet af røvere

En dommer i Lyngby har valgt at varetægtsfængsle tre anholdte efter groft røveri i Nærum.

Følg Krimi

Tre ansatte i en pelsforretning i Nærum i Nordsjælland fik en voldsom oplevelse på jobbet torsdag.

Sidst på formiddagen blev de bagbundet af nogle mænd, der var trængt ind i forretningen, oplyser Nordsjællands Politi fredag.

En af medarbejderne fik dog held til at snige sig ud og at få tilkaldt politiet.

Betjente kunne derfor kort efter anholde to røvere i selve forretningen, mens en tredje blev taget, da han forsøgte at flygte, oplyser politiet.

De tre anholdte er henholdsvis 32, 36 og 41 år. Fredag blev de fremstillet for en dommer i Retten i Lyngby, som besluttede at varetægtsfængsle dem i fire uger. Det skriver Frederiksborg Amts Avis, som har talt med anklager Mie Kjær Genet.

Ifølge avisen er de tre mænd russere, og pelsforretningen er Brdr. Alex Petersen, som ligger på Skodsborgvej i Nærum. Grundlovsforhøret blev holdt for lukkede døre, men sigtelsen lyder på røveri af særlig grov beskaffenhed.

Anklageren oplyser, at røverne ikke fik noget ud af røveriet.

Fredag formiddag ønskede politiet ikke at sige mere om sagen. Heller ikke, hvordan mændene ankom til forretningen, og om der er tegn på planer om, at pelsene skulle køres ud af Danmark med det samme.

Intet tyder på ro i Dansk Folkeparti

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.