Tre biler er kørt sammen ved Aarup på den Fynske Motorvej.
Uheldet er sket i det vestgående spor, oplyser Fyns Politi til Ekstra Bladet.
- Der er ikke personskade og bilerne holder lige nu i nødsporet. Trafikken glider - men det går roligt. Vi opfordrer til, at folk kører forsigtigt. Der er risiko for kø-dannelse, fordi folk skal se, hvad der er sket, siger vagtchef Anders Furbo Therkelsen til Ekstra Bladet.
Uheldet blev anmeldt klokken 13.28. Politiet er på stedet.