Tre blev dræbt - chauffør slipper med dagbøder

Dom netop faldet i retten i Horsens over 23-årig chauffør, der i lastbil kørte op i bilkø med holdende biler

Se video fra ulykkesstedet her. (Foto: Anders Brohus)
Følg Krimi

Den 23-årig dødschauffør , som var involveret i en ulykke på E45 i december sidste år, skal ikke i fængsel.

Han slipper med bøder afgjorde retten i Horsens i eftermiddag.

- Men vi har fundet dig  skyldig i alle forhold, også uagtsomt mandrab. Domsmandsretten mener på baggrund af en højesteretsdom, at du ikke skal i fængsel. Om vi skal lægge vægt på bøde eller fængsel beror på, om det er mere end een kørselsfejl. Derfor må vi ende på fem dagbøder af 800 kr., sagde dommer Henrik Gjørup kl. 16 i domsmandsretten i Horsens.

Med andre ord: Dommeren har fulgt den praksis, der er i andre sager om uagtsomt manddrab i trafikken.

I denne sag blev den unge chauffør dømt for tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdsels-sikkerheden ved at være uopmærksom et øjeblik.

Selv sagde han i retten, at han blot havde kigget i bakspejlet et øjeblik, før ulykken skete for at kontrollere om hans last var på plads.

 Den 23-årige chauffør pløjede direkte ind i en bilkø på motorvej E45 syd for Horsens om morgenen 5. december 2014. To unge veninder på 19 og 21 år og en 54-årig mand med kroatisk baggrund blev dræbt på stedet.

Som en sneplov

- Det var som at se en sneplov feje alt til side, forklarede et vidne i retten tidligere i dag. der på ulykkestidspunktet kørte i modsatte spor. Han så den 23-åriges store gule lastbil komme i mod sig fra inderste til yderste vognbane i det nordgående spor. Da lastbilen ramte autoværnet i midten, fløj flere frakmenter mod vidnets bil.

- De kom som projektiler og ramte taget på min bil. Havde de ramt fem centimeter lavere, var jeg død i dag, sagde vidnet, der bedømte lastbilens far til 80-90 k/t.

I alt syv vidner, der havde været involveret i ulykken, blev i løbet af dagen afhørt - også fire hårdt kvæstede.

En af dem havde siddet  på bagsædet sammen med tre kolleger undervejs til arbejde. Han fortalte, at førersædet faldt bagud ved sammenstødet, så han blev låst fast. Ved siden ham sad den 54-årige og var død på stedet.

Den unge mand modtog dommen på stedet, hvorefter en tilhører bemærkede: - Det forstår jeg godt.

Anklager Thomas Steensen havde procederet for fængselsdom, men var godt klar over, at det nok endte med dagbøder.

Chaufføren fik ud over bøderne en betinget frakendelse af kørekortet i tre år.

Han har aldrig været straffet før og har siden ulykken fortsat arbejdet som chauffør hos den samme vogmand.

 

 

Mere fra Ekstra Bladet+

Mettes skamløse spinshow

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+