Tre dansetyve varetægtsfængslet for tyverier af dyre ure

Københavns Politi har slået til mod tre formodede dansetyve, som afleder folks opmærksomhed og sjæler værdier

Følg Krimi

Tre mænd i alderen 20-24 år er blevet varetægtsfængslet i en sag om tyverier af dyre ure.

Det oplyser Københavns Politi.

Politiet mistænker mændene, som blev anholdt mandag aften, for at være såkaldte dansetyve.

Det er tyve, der afleder ofrenes opmærksomhed ved berøringer og andre afledningsmanøvrer og derefter sjæler værdigenstande.

- Det har været vigtigt for os at få stoppet den her serie af røverier og tricktyverier, som skaber utryghed i byen, siger politikommissær Bjarke Dalsgaard Madsen i en skriftlig kommentar.

- Flere af tyverierne har været grove og kan betegnes som røverier, idet ofrene også er blevet slået, siger han.

Ifølge politiet er gruppen blandt andet gået efter dyre ure.

Efterforskningen mod gruppen har stået på i længere tid, oplyser politiet.

Mandag aften slog man så til og anholdt i alt fire mistænkte, som var samlet for at se VM-fodbold på en sportsbar i det nordvestlige København.

Tre af de anholdte blev tirsdag eftermiddag fremstillet i grundlovsforhør. To blev varetægtsfængslet i 13 dage, mens en tredje person blev fængslet i 27 dage.

Den fjerde er løsladt, men sigtes for dokumentfalsk.

Mere fra Ekstra Bladet+

Er Danmark for lille til store hemmeligheder?

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+