Annonce:
Annonce:

Tre mænd dømt efter Paludan-demonstrationer

Tre svenske mænd skal mellem to et halvt og fire år i fængsel, efter de udviste 'fuldkommen mangel på respekt over for politiets arbejde' under en Rasmus Paludan-demonstration i påsken

Billede fra optøjerne i Rosengard, Malmø.
Billede fra optøjerne i Rosengard, Malmø.
Annonce:
Følg Krimi

Politibiler i flammer, stenkast mod betjente og en bil, der forsøgte at køre gennem et hegn.

Sådan forløb flere demonstrationer i påsken, da Stram Kurs-formand Rasmus Paludan afholdte flere demonstrationer i svenske byer og blev mødt af vrede moddemonstranter, der særligt lod deres vrede gå ud over det fremmødte politi.

Torsdag har optøjerne fået konsekvenser for tre moddemonstranter, der var til stede under en demonstration i Linköping i starten af påsken, hvor Paludan ikke selv mødte op.

Det skriver Expressen.

Mellem to et halvt og fire års fængsel
Torsdag er de nemlig blevet idømt fængselsstraffe i Linköping Tingsrätt (byretten, red.), som har vurderet, at de tre mænd var skyldige i sabotage mod 'blålysvirksomhed'.

Annonce:

21-årige Moulham Abo Gamous er blevet idømt fire års fængsel for 'ved gentagne lejligheder og på forskellige steder i Skäggetorp at have kastet en lang række sten mod politikøretøjer og politibetjente', ligesom han er fundet skyldig i at have 'sparket til et af politiets køretøjer, faret afsted med en folkemængde og have gjort aggressive bevægelser mod politiet'.

26-årige Elvedin James Emini er blevet idømt tre et halvt års fængsel for at have 'været en drivkraft ved at bruge fagter og tilråb til at opfordre folkemængden, som politiet havde formået at sprede, til at vende tilbage igen'.

Den sidste, en 19-årig mand, er blevet idømt to et halvt års fængsel for gentagne gange at have kastet med sten og sparket mod politibiler.

Alle tre mænd nægter sig skyldige.

Artiklen fortsætter under videoen ...

Flere betjente kom til skade
Under de voldsomme protester mod Paludans koranafbrændinger kom flere politibetjente til skade. Ifølge Expressen har mindst 25 betjente oplyst, at de kom til skade under optøjerne. Under demonstrationen i Linköping blev tre politifolk bragt til skadestuen.

Annonce:

De tre nu dømte mænd er ikke de første til at komme for retten i forbindelse med demonstrationerne i påsken. I maj blev en mand i 30'erne idømt et halvt års fængsel for voldelige optøjer og forsøg på vold mod polititjenestemand.

I slutningen af juni blev fire mænd idømt mellem fire og fem et halvt års fængsel for grov sabotage mod blålysvirksomhed, og to af dem blev udvist. Denne dom er anket. Tidligere i denne måned blev fire andre mænd idømt mellem to og seks års fængsel.

Efter de voldsomme moddemonstrationer har svensk politi anmeldt Rasmus Paludan for hetz mod en befolkningsgruppe. Politiet har tidligere forklaret, at de ønsker, at retten skal tage stilling til, om det er kriminelt at afbrænder koraner.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Bandidos skal bekæmpes hårdt og med alle midler
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: