Tre af de seks sigtede personer i den store bestikkelsessag, der for to uger siden blev varetægtsfængslet, er nu blevet løsladt.
Det har Østre Landsret netop afgjort, fremgår det af en pressemeddelelse.
Mistanken om bestikkelse for de seks personer er således af 'varierende omfang'.
'Landsretten har lagt vægt på, at alle de sigtede har afgivet forklaring, og at der er beslaglagt omfattende it-udstyr. Landsretten har for de tre løsladte lagt særlig vægt på, at mistankegrundlaget har et faktuelt afgrænset omfang, og at der ikke er fundet grundlag for at antage, at disse sigtede på fri fod vil kunne vanskeliggøre forfølgningen i sagen,' står der i pressemeddelelsen.
Løkke på ferie med nu fængslet it-topchef
Se også: Atea nedjusterer efter bestikkelsessag og rasler ned på børsen
Bestikkelsessagen er formentlig en af de største i Danmarks historie.
Ifølge politiet har ansatte i to konkurrerende it-firmaer blandt andet stillet mindst en million kroner til rådighed for ansatte i Region Sjælland, Kriminalforsorgen og Rigspolitiet som led i bestikkelse.
I alt er 13 personer sigtet i sagen, men kun seks af dem blev altså varetægtsfængslet.
Tidligere Atea-ansatte: Bestikkelse var helt normalt
Blandt de fængslede er to ansatte fra henholdsvis Region Sjælland og Rigspolitiet. De fire andre er medarbejdere i de to it-firmaer.
Hvem der er blevet løsladt, fremgår ikke.