Tre såret af skud og knivstik i shoppingcenter

Tre personer er blevet såret ved et opgør i shoppingcentret Fields. Politiet har anholdt tre personer

Her kan du se video fra stedet (video: Linda Johansen og Kenneth Meyer)
Følg Krimi

Ved du noget om sagen? Send en sms til 1224 (alm. sms-takst) eller send en mail til 1224@eb.dk

Tre personer er blevet såret af henholdsvis skud og knivstik i shoppingscentret Fields på Amager. Politiet fik anmeldelser om dramaet omkring kl. 11.54, og opgøret kulminerede i p-kælderen, hvor der blev afgivet et endnu ukendt antal skud.

Se mere video på Local Eyes

En er blevet ramt i ryggen, en i maven og en i armen, men det er uklart, om nogen af de ramte er i livsfare, fortæller politiet.

Københavns Politi har efterfølgende anholdt tre personer, mens de sårede er bragt til behandling for deres skader i følgeskab af betjente, men endnu ikke er blevet anholdt.

De implicerede personer er alle omkring 20 år gamle, siger den centrale vagtleder Michael Andersen fra Københavns Politi til Ritzau.

Det er endnu uvist, hvad der er motivet til opgøret, men alt tyder på, at to banderelaterede grupper er stødt sammen i indkøbscentret.

Her kan du se mere video fra stedet (video: Local Eyes)

Ekstra Bladets reporter på stedet oplyser, at kunderne kun får lov til at forlade centret ad hovedindgangen, mens de andre ind- og udgange er spærret af af politiet.

Et øjenvidne, som ikke ønsker sit navn ud, fortæller til Ekstra Bladet, at politiet havde en mand i håndjern, lå i midterrabatten på Arne Jacobsen Allé.

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer

- Han havde en skudsikker vest på. Vi kunne se den, da politiet trak op i hans jakke under kropsvisiteringen, siger en 45-årig mand, som var vidne til visiteringen.

Manden blev iført en hvid malerdragt af betjentene. Formentlig for at bevare eventuelle beviser fra for eksempel krudtslam.

- Han bliver kørt væk lige nu, mens vi taler, fortæller øjenvidnet.

Skudepisoden skulle være sket i shoppingcentrets p-kælder.

(Privatoptagelser)

- Vi er massivt til stede. Det er startet oppe i centret og fortsat nede i p-kælderen. Vi ved, at der er blevet skudt nede i kælderen, siger vagtchefen.

Shoppingcentrets kunder har flere gange fået meddelt over højtalerne, at der kan gå lang tid, før der er adgang til p-kælderen. Alligevel stod der ved alle nedgange til kælderen masser folk, der ville ned til deres biler.

Politiet har fundet en efterladt mobiltelefon ved indgangen til p-kælderen. Den er nu pakket ned som eventuelt bevis, men det er uklart, om den har forbindelse til skudepisoden.

Anmeldelsen om skud løb ind klokken 11.54.

Ekstra Bladet følger sagen...

 

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

14,8 millioner kroner blev samlet ind på en time