Tre sendt til tjek på skadestuen efter brand på plejehjem

Ild opstod på et værelse på et plejehjem natten til mandag. Beboere blev samlet på fællesareal

Følg Krimi

Politi, brandvæsen og ambulancer rykkede natten til mandag ud til en brand på et plejecenter i Tilst i Aarhus.

Tidligt mandag morgen er branden slukket, og beredskabet har afsluttet indsatsen.

Det fortæller vagtchef Jens Rønberg ved Østjyllands Politi.

I alt blev tre beboere kørt til tjek på skadestuen for røgforgiftning, men ingen kom alvorligt til skade.

Branden opstod på Lokalcenter Havkær, der ligger på Mosealléen i Tilst.

Mens brandslukningen stod på, blev de øvrige beboere samlet på et fælles areal, fortalte vagtchefen omkring klokken 02.45.

- Når vi er færdige med at slukke, kommer de fleste af dem tilbage på værelserne, på nær der hvor ilden er opstået, sagde Jens Rønberg.

Ilden opstod ifølge vagtchefen på et af plejecenterets værelser, men det er for tidligt for politiet at sige, hvad branden skyldtes.

Beboere i området skulle ifølge politiet ikke opleve gener fra røgen.

Politiet modtog anmeldelsen om branden klokken 01.33.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.