RETTEN I GLOSTRUP: En 41-årig mand blev tirsdag varetægtsfængslet i sagen om drabet på en 21-årig mand ved Krebsdammen i Herlev i december sidste år.
Den etnisk danske mand nægter sig skyldig. Dette gjorde han ganske klart, da han blev ført ud efter retsmødet, hvor han med ansigtstræk og hænder gjorde det klart, at han mente, fængslingen var ubegrundet.