Tre unge amok ved McDonald's: Sparkede liggende mand

Volden skyldtes tilsyneladende, at manden var kommet til at gå ind i en af de unge

Følg Krimi

Tre unge mænd på henholdsvis 15, 17 og 18 år blev søndag aften anholdt for et overfald ved McDonald's på Nytorv i Aalborg.

Det oplyser Nordjyllands Politi til TV2 Nord.

Ifølge politiet startede episoden, da en 45-årig mand kom til at gå ind i en af de tre unge. Det fik efterfølgende parterne til at indlede et skænderi, som endte med, at manden blev overfaldet af de tre unge.

Undervejs faldt manden om på jorden, men de unge fortsatte efterfølgende volden og sparkede manden, mens han lå ned på fortovet.

Ifølge politiet var både den 45-årige mand og de tre unge berusede, da episoden skete.

Efter overfaldet blev den 45-årige kørt på sygehuset. Han er dog ikke kommet alvorligt til skade.

Alle de tre unge er sigtet for grov vold. De blev løsladt søndag aften efter at være blevet afhørt af politiet.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Hun er dansk politiks nyeste protest-dronning

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind