Tredje mistænkt anholdt: Voldsoffer klinisk død

20-årig blev udsat for et brutalt overfald i Horsens

Der er lagt blomster ved gernignsstedet. Foto: Ekstra Bladet
Der er lagt blomster ved gernignsstedet. Foto: Ekstra Bladet

Politiet har nu anholdt en tredje mistænkt i sagen om et brutalt overfald på en 20-årig mand fra Horsens.

Det oplyser sydøstjyllands Politi i en presemeddelelse.

Den anholdte er en 21-årig mand fra Vejle og han blev -  ligesom de to øvrige i sagen, der allerede er anholdt og sigtede - også anholdt i Vejle. Begge mændene er blevet varetægtsfængslet, men nægter sig skyldige.

Den 21-årige fremstilles i grundlovsforhør ved retten i Horsens torsdag og vil her blive begæret varetægtsfængslet. 

Anklagemyndigheden vil begære om lukkede døre ved grundlovsforhøret. 

20-årig mand erklæret klinisk død
Den 20-årige mand, der blev udsat for grov vold, blev tirsdag den 11. maj placeret i bagagerummet på den BMW, som kort efter forulykkede på Nørretorv i Horsens, efter at han havde været udsat for grov vold. 

Den 20-årige mand er efterfølgende blevet erklæret klinisk død, og sigtelsen mod den 21-årige omhandler frihedsberøvelse og grov vold. 

Når den sidste formodede gerningsmand bliver fundet, vil han også blive anholdt og sigtet, samt fremstillet i grundlovsforhør indenfor 24 timer fra anholdelsen.

Der var stor aktivitet midt i Horsens tirsdag, da først en sort BMW X5 kørte galt på Nørretorv, og politiet senere afspærrede området.


Efterforskningen peger på nuværende tidpunkt på, at motivet til voldsepisoden omhandler et opgør i kriminelle kredse. De nærmere omstændigheder omkring det er endnu ikke fuldt klarlagt. Det vil indgå i den kommende efterforskning.

En tredje mistænkt - en 28-årig kvinde - er sigtet for at  hjælpe gerningsmændene på flugt. Hun nægter sig også skyldig og blev løsladt ved grundlovsforhøret.