Annonce:
Annonce:

Trine tog sol i center: Pludselig opdagede hun kameraet

Trine besøgte tirsdag et solcenter, men da hun var færdig opdagede hun pludselig et kamera oppe i hjørnet. Nu advarer hun andre.

Trine føler sig dybt krænket og har meldt sagen til politiet (Foto: Privat)
Trine føler sig dybt krænket og har meldt sagen til politiet (Foto: Privat)
Annonce:
Følg Krimi

- Det er dybt krænkende!

Sådan siger 27-årige Trine fra Odder, efter hun tirsdag opdagede, at der pludselig hang et kamera oppe i hjørnet, da hun var nede for at tage sol.

- Jeg var dernede efter arbejde, ligesom så mange andre mennesker gør. Jeg går ind i min boks, tager tøjet af og lægger mig ned, men da jeg er færdig, så opdager jeg pludselig, at der hænger et kamera oppe i hjørnet. Jeg blev godt nok hidsig.

- Da jeg kiggede op, så jeg en telefon med et kamera, der pegede direkte ned på mig. Jeg begyndte at ryste over hele kroppen, og tænkte samtidig over, hvad jeg skulle gøre, siger Trine til Ekstra Bladet.

Hun ønsker ikke at få sit efternavn frem, men Ekstra Bladet er bekendt med hendes fulde identitet. Efter lidt betænkningstid forsøgte hun at hive fat i kameraet, men det var for sent.

Annonce:

- Jeg tager mine sko på og forsøger at række ud efter kameraet, men der er det blevet hevet ned. Efterfølgende stormer jeg ud af døren og råber og skriger i solcenteret. Det viser sig, at der en mand inde ved siden af, som har meget travlt med at komme væk, siger Trine til Ekstra Bladet.

Sådan så det ud, da Trine opdagede kameraet (Foto: Privat)
Sådan så det ud, da Trine opdagede kameraet (Foto: Privat)
 

Nervøs på parkeringspladsen
Trine vælger at konfrontere manden, men han nægter ethvert kendskab i første omgang.

- I første omgang siger han, at han ikke har gjort noget, mens han forsøger at gå væk. Men så siger han så, at hvis jeg var under 18, så havde han ikke gjort det. Jeg er så rystet over det, siger Trine til Ekstra Bladet.

Efterfølgende har Trine tænkt meget over episoden, og hun husker en detalje fra, hvad der skete på parkeringspladsen, da hun ankom til solcenteret.

- Jeg havde faktisk en fornemmelse, at et eller andet var galt fra starten. Da jeg ankom til parkeringspladsen gik manden pludselig efter mig, og han lignede bestemt ikke en, der tog sol, så jeg følte, at der var et eller andet galt. Men i min vildeste fantasi kunne jeg ikke forestille mig det her, siger hun til Ekstra Bladet.

Annonce:

Politiet: VI har en mistænkt
Ifølge Trine har solcenteret kontaktet hende, og de er efter sigende ekstremt kede af det, ligesom de tager afstand fra det.

- De har sagt, at de ikke havde nogen ide om, at nogen kunne finde på den slags. Samtidig har de sagt til mig, at hullet i hjørnet vil blive lukket, siger Trine til Ekstra Bladet og tilføjer, at hun har meldt det til politiet.

Ekstra Bladet har været i kontakt med pressemedarbejder hos Østjyllands Politi, Janni Lundager, der bekræfter, at de har fået en anmeldelse.

- Jeg kan bekræfte, at en borger fra Odder har anmeldt en episode, hvor hun er blevet filmet i et solcenter. Hun har overdraget en del videomateriale, og vi har en mistænkt i sagen, siger hun.

Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar fra partner i CLUBTAN Sol & Wellnes, Lars Kolle, men han er ikke vendt tilbage på vores henvendelse.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
LIGE NU
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Den syge velfærdsstat skal dominere den kommende valgkamp
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: