Trippeldrab: Her er de dræbte

To etnisk danske mænd på 19 og 23 år og en 24-årig mand med anden etnisk baggrund er fundet dræbt

Ekstra Bladet sendte live om sagen tidligere i dag. Hør om sagen her.
Følg Krimi

Ved du noget om sagen, så hører vi gerne fra dig. Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms til 1224 (alm. takst)

Tre unge mænd på 19, 23 og 24 år blev i går eftermiddags fundet dræbt i en lejlighed på Christian Paulsens Vej på Frederiksberg.

Hør om trippeldrabet her.

Ekstra Bladet erfarer nu, at der er tale om to etnisk danske mænd og en 23-årig mand med anden etnisk baggrund.

De to etnisk danskere PR og MV var netop blevet løsladt fra en længere fængselsstraf i forbindelse med en sag om våbenbesiddelse og handel med hash. Den tredje, SJ, har i 2013 været sigtet i en sag om grov vold.  Hans bror blev i 2014 idømt otte års fængsel for dødsvold mod en 20-årig mand fra Tingbjerg.

Den 24-årige MV har også tidligere været tiltalt i en stor rockersag i Esbjerg, der omhandlede et overfald på tre HA-folk i sommeren 2011.

De tre unge mænd blev fundet dræbt kort efter klokken 14 onsdag, men politiet mener, at drabene skete allerede natten forinden. Det er endnu ikke bekræftet, hvordan de tre mænd mistede livet, men naboer har til Ekstra bladet fortalt, at der natten til onsdag hørtes skud i bygningen.

To af de tre mænd har ifølge Ekstra Bladets oplysninger ikke fast bopæl, men er oprindeligt fra Vestjylland og har opholdt sig i København siden i sommer. Den tredje er tilknyttet en adresse i Nordsjælland.

Politiet undersøger stillads efter tredobbelt drab

Dræbt natten til onsdag
Politiet har siden fundet af de tre dræbte mænd gennemført forhør, ligsyn og tekniske undersøgelser i lejligheden og omkring gerningsstedet.

- Resultatet af dette gør, at politiet betragter sagen som et tredobbelt drab, som formodes at være sket i tiden mellem midnat og onsdag morgen klokken 04.00, lyder det i en pressemeddelelse, som politiet sendte ud i nat.

Artiklen fortsætter under billedet...

Beboere hørte skud: Tre fundet døde i lejlighed

Et stillads foran lejlighedskomplekset på Christian Paulsens Vej er blevet konfiskeret i forbindelse med drabsefterforskningen.

Stilladset blev allerede i går undersøgt minutiøst af politiets teknikere, inden det blev besluttet, at dele af det skulle tages med. Om det sker, fordi politiet mener, at gerningsmændene fandt vej til lejligheden via stilladset, er endnu uklart.

Siden fundet i går eftermiddags har politiet været massivt til stede ved drabsstedet. Ifølge Ekstra Bladets journalist på stedet er der fortsat afspærret omkring opgangen, hvor de tre mænd blev fundet døde. Der er politi på stedet, ligesom hjemmeværnsmænd natten igennem har vogtet lejligheden.

- Hjemmeværnet har lige forladt området, men de har stået her siden klokken 4 i morges, og de fortalte, at ingen må nærme sig bygningen, fortæller Ekstra Bladets journalist og tilføjer, at beboerne bliver gelejdet ind og ud af opgangens bagdør.

Hjemmeværnsmændene er nu afløst af betjente.

Ekstra Bladet har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Københavns Politi.

Mere fra Ekstra Bladet+

'Tøsedrengen'

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind