Turistbus i alvorlig ulykke på vej til København

En død og ni kvæstede, da turistbus forulykkede i Sverige

En turistbus på vej til København blev involveret i en alvorlig trafikulykke Sverige. (Foto: Henrik Snygg/HS-foto)
En turistbus på vej til København blev involveret i en alvorlig trafikulykke Sverige. (Foto: Henrik Snygg/HS-foto)

Kender du noget til ulykken? Så vil vi meget gerne høre fra dig. Send os dit tip i en sms/mms til 1224 (alm. takst) eller send en mail til 1224@eb.dk.

En person mistede livet og ni blev kvæstet, da en turistbus med kurs mod København torsdag morgen væltet på en landevej 80 kilometer fra Göteborg.

Det skriver svenske medier.

Redningsfolk har arbejdet på at få fastklemte personer ud, og 40 personer er kørt til forskellige skadestuer i området. Der var 57 passagerer om bord på bussen.

Klokken 11 oplyser de svenske myndigheder, at en passagerer er afgået ved døden, mens ni er kommet alvorligt til skade.

– Det er uklart, hvordan ulykken er gået til, men der er et stort antal skadede, siger polititalsmand Peter Adlersson og tilføjer, at der blev sendt politi, ambulance og redningsmandskab til stedet.

Ulykken skete klokken 7.28 udenfor byen Tranemo. Klokken 8.30 var der stadig mindst to fastklemte.

- Vi arbejder på at få dem fri og bussen skal løftes for at få dem ud, siger Peder Liljeroth fra redningstjenesten til nyhedsbureauet TT.

Passagererne var ifølge busselskabet samlet op i Vestsverige, blandt andet i Ulricehamn, Borås og Tranemo, og på vej til København for at købe ind til julen.

- Jeg har aldrig været så rystet i hele mit liv, siger busselskabets ejer Mikael Johansson til nyhedsbureauet TT.

Det er endnu ikke oplyst, om der var danske statsborgere om bord på den forulykkede bus.