TV: Afhoppet rocker ventede 14 måneder på exit-program

Formanden for Folketingets retsudvalg: Det er slet ikke acceptabelt, at man venter 14 måneder på at komme i et exit-program

Herover kan du se, hvordan det gik, da Mick Sørensen tidligere på dagen var med på en telefon i Ekstra Bladets live-studie. Herefter tog vi en snak med de to forfattere, Miki Mistrati og Carsten Norton, om baggrunden og arbejdet med bogen.

Den tunge kriminalitet, der hænger notorisk sammen med livet som rocker i de såkaldte 1 %-klubber, har en pyramidelignende struktur, hvor toprockerne øverst i hierarkiet skummer fløden, mens prøvemedlemmerne i bunden bliver dybt forgældede.

Sådan gengiver den 50-årige danske rockerveteran Mick Sørensen forretningsgangen i rockermiljøet i den nye bog ’Bad Standing’, der udkommer i dag.

Da Mick Sørensen i 2013 efter en årrække i toppen af den nordiske rockerverden besluttede sig for at vende miljøet ryggen og søge ind i exitprogrammet for rockere og bandemedlemmer, begyndte et langt og besværligt forløb, som flere gange var ved at få den afgående rocker til at fortryde sin beslutning.

14 måneder skulle der gå, inden han fik vished om sin fremtid og blev godkendt til exit-programmet. Det er, ifølge formanden for Folketingets Retsudvalg, Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), alt for lang tid.

- Det er slet, slet ikke acceptabelt, at man venter 14 måneder på at komme i exit.

- Hver gang man får en henvendelse, skal man reagere på den med seriøsitet. Nogle af de her mennesker har et meget kort vindue, hvor de er motiverede, og hvis der ikke bliver reageret i det øjeblik, hvor motivationen er der, er der stor risiko for, at de falder tilbage i kriminalitet, siger hun.

'Bad Standing', der er skrevet af Carsten Norton og Miki Mistrati udkommer i dag.
'Bad Standing', der er skrevet af Carsten Norton og Miki Mistrati udkommer i dag.
 

Lagde pres på
Da Mick Sørensen henvendte sig til det norske politi, var han villig til at samarbejde og tilstå en hashsag, han havde hængende over hovedet, men ifølge ham var det ikke nok for Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter, NEC, som var blevet hidkaldt af kollegerne i Norge, og som i 2013 stod for exit-programmet.

Han fortæller i bogen ’Bad Standing’, at NEC forsøgte at presse ham til at sladre om ledende figurer i rockermiljøet og tidligere samarbejdspartnere i den kriminelle underverden.

Til gengæld ville de give ham fuld vidnebeskyttelse med ny identitet, hemmelig adresse og penge til at starte en ny tilværelse.

Mick Sørensen nægtede at tage andre med i faldet, og ifølge hans egen udlægning besværliggjorde det processen med at blive optaget i exit-programmet i en grad, så han fik en fornemmelse af, at statens exit-program mest handler om at skaffe oplysninger i det svært tilgængelige rockermiljø og ikke, som beskrevet i rapporter og hensigtserklæringer, at hjælpe truede personer og mindske rekrutteringen.

Ikke første gang
Ifølge rammeaftalen for exit-programmet, som blev vedtaget i 2011, skal der ikke kræves nogen modydelse, når bande-kriminelle henvender sig og vil have hjælp til at komme ud af miljøet.

Karina Lorentzen Dehnhardt bekræfter, at det ikke er første gang, Retsudvalget bliver bekendt med sager, hvor politiet beskyldes for at kræve modydelser for at godkende rockere eller bandemedlemmer til exit-programmet.

- Det er klart, at hvis politiet har en konkret sag, de efterforsker, så er de nødt til at afhøre ham på lige fod med andre, men at man skal levere oplysninger for at komme ud, det holder ikke.

Store repressalier
- Jeg tror ikke, du får mange til at gå i exit, hvis de samtidig skal stikke andre i miljøet. Det kan i forvejen være forbundet med store repressalier at træde ud af disse miljøer.

- I den konkrete sag er der tale om en person, der i 30 år har levet af hård kriminalitet og som har kostet samfundet millioner af kroner, kan det være rigtigt, at der bliver stillet en gavebod op, når han vil ud af miljøet, og at der ikke stilles krav til ham?

- Så må man kræve noget andet, nemlig at han holder sig på den rigtige side af loven. Som samfund er vi interesseret i, at de her mennesker ikke begår ny kriminalitet eller skaber nye ofre. Rocker- og bandemedlemmer koster uhyrligt mange penge, så længe de er tilknyttet deres grupperinger, så staten har også en gevinst ved, at de her folk henvender sig og hurtigt kommer ud af miljøet.

Efter mere end et års ventetid og en fængselsdom på et år og ti måneder for 6,5 kilo hash og et større parti dopingmidler blev Mick Sørensen i 2014 godkendt til exit-programmet.

Klippede tåen af sit offer: Top-rocker afslører sine bande-hemmeligheder