'Nogen tænker på dig. Vær stærk,' har den bedragerisigtede og fængslede eks-mangemillionær Martin Storm Rasmussen skrevet på sin cellevæg.
Den lille opmuntring falder i øjnene i DR-journalist Anders Aggers dokumentar 'Buret inde på 8 m2'. Men serien om et udvalg af Vestre Fængsels varetægtsfanger fortæller ikke, nøjagtig hvorfor den umiddelbart sympatiske, buttede 42-årige mand i badesandaler har siddet dér siden forsommeren 2022.