Tysk angreb kommer præcis et år efter terror i Stockholm

Angrebet på en menneskemængde i Tyskland kommer præcis et år efter et lignende angreb i Stockholm

Angrebet på en menneskemængde med en varevogn i den tyske by Münster i delstaten Nordrhein-Westphalen kommer præcis et år efter, at en lastbil kørte ind i en menneskemængde i Stockholm og efterlod flere døde.

Angrebet i Stockholm skete den 7. april 2017, og det skete også om eftermiddagen lige som angrebet i Münster.

Ved angribet i Stockholm døde fem personer og 15 blev såret.

Det var en fredag eftermiddag og her kørte en lastbil ind i en stor menneskemængde ved et shoppingcenter i det centrale Stockholm med en lastbil, der blev stjålet i byen, omkring 20 minutter før angrebet fandt sted.

I dag er det således sørgedag i Stockholm, hvor mange mennesker ankom til gerningsstedet i Stockholm og lagde blomster.

Det var den dengang 39-årige Rakhmat Akilov med uzbekiske rødder, som tilstod terrorangrebet.

Han var allerede inden angrebet efterlyst af politiet, fordi han ikke havde forladt Sverige efter at have fået afslag på sin ansøgning om opholdstilladelse.

Det svenske politi har bekræftet, at han før angrebet havde udvist sympati for ekstremistiske grupper, herunder Islamisk Stat.

Årsdagen for terrorangrebet på Drottninggatan begyndte i dag kl. 12.00 i Adolf Fredriks Kirke i Norrmalm i Stockholm, og her var der dekoreret med stearinlys og blomster.

Både det svenske kongepar og statsministeren deltog samt redningspersonale, byrådsmedlemmer og slægtninge til ofre og sårede.

Det skriver svenske Aftonbladet.

'Vi har set gaden være et katastrofe sted, så fyldt med sorg og medfølelse. Med kondolencekort og blomster forsøger vi at gøre det til vores gade igen. Nu er vi her i vores sorg, vores frygt, vores mangel og vores deltagelse, og for at finde håbet fremad, begyndte kommandør Annika Millde.

I dag et år efter er det altså den tyske by Münster, der er under angreb.

Opdateres...

 

 

1 af 2 Svenskerne sørgede i dag over de døde i terrorangrebet i Stockholm den 7. april. for præcis et år siden. (Foto: 10090 Claudio Bresciani/TT/Ritzau Scanpix)
2 af 2 Brandmand Mikael Ekfeldt, den svenske kronprinsesse Victoria og prins Daniel til mindeskoncert i Kungsträdgården i anledning af årsdagen for terrorangrebet på Drottninggatan 2017. Foto: Christine Olsson / TT /