Tysk politi anholder dansk eftersøgt

En 20-årig mand blev ramt i benet, da der torsdag blev affyret op mod 15 skud i Albertslund

Politi arbejder på gerningsstedet efter skyderiet. Nu er en af de mistænkte anholdt. Video: Kenneth Meyer.
Følg Krimi

Tysk politi har søndag anholdt en 25-årig mand, som mistænkes for at være en af to gerningsmænd til et skyderi i Albertslund.

I forbindelse med skyderiet, der fandt sted 7. juni, blev en 20-årig mand ramt i benet. Han er ikke i livsfare.

Søndagens anholdelse er sket på baggrund af en international efterlysning, som Københavns Vestegns Politi har udstedt i sagen.

- Der skal lyde stor ros til vores tyske kolleger for at spotte og anholde den mistænkte. Han vil nu blive fremstillet i Retten i Glostrup in absentia med henblik på udlevering, siger vicepolitiinspektør Peter Malmose.

Anklagemyndigheden vil begære lukkede døre ved retsmødet. Hvis dommeren efterkommer den anmodning, vil oplysningerne i sagen foreløbigt forblive sparsomme.

Tidligere har det dog været fremme, at der ved skyderiet, der fandt sted ved Storkens Kvarter 8A lige omkring klokken 17.36, blev affyret op mod 15 skud.

Under efterforskningen af sagen har politiet desuden fundet en pistol nær gerningsstedet, som formodes at være gerningsvæbnet.

Politiet mener ikke, at sagen er banderelateret, men at der er tale om en konflikt i det kriminelle miljø omkring et narkomarked, har politiinspektør Mikael Wern tidligere sagt.

Seneste nyt

Det er ikke B.T. og Ekstra Bladet, der er de beskidte

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.