Tysk politi løslader mistænkt for angreb på julemarked

Tysk politi står uden mistænkt for mandagens angreb på julemarked i Berlin, efter mand er blevet løsladt.

Foto: AP/Markus Schreiber
Foto: AP/Markus Schreiber

Tysk politi har løsladt den mand, der mandag aften blev anholdt mistænkt for et angreb på et julemarked i Berlin. Det oplyser den tyske anklagemyndighed ifølge nyhedsbureauerne AFP og Reuters.

Ifølge den føderale anklagemyndighed i Tyskland er der ikke nok beviser til at føre en sag mod manden.

Krimi Lastbilchaufføren Lukasz blev dræbt før massakren: - Han kæmpede for sit liv

- Efterforskningen indtil nu har ikke ført til nogen umiddelbar mistanke mod den mistænkte, skriver anklagemyndigheden i en udtalelse.

Blandt andet har politiet ikke fundet nogle tekniske beviser for, at manden har befundet sig i lastbilen.

Den mistænkte har hele tiden hævdet sin uskyld. Ifølge en række medier er der tale om 23-årig pakistansk mand.

Foto: Anthon Unger Krimi Tysk rigsadvokat: Man kan forvente flere store angreb

Mindst 12 mennesker mistede mandag aften livet, da en lastbil torpederede et julemarked i den tyske hovedstad, Berlin.

Få timer efter oplyste tysk politi, at de havde anholdt en mistænkt. Det er den person, der tirsdag er blevet løsladt.

Tirsdag eftermiddag udtrykte den tyske rigsadvokat, Peter Frank, dog tvivl om, hvorvidt politiet havde fat i den rigtige mand.

- Vi må gå ud fra, at vi ikke har fat i den rigtige person. Men det er ikke helt sikkert. Vi mangler nogle resultater, sagde han.