Tysk politi sætter fokus: Kriminelle indvandrerklaner i søgelyset

Voldelige overfald og organiseret kriminalitet kan knyttes til indvandrerklaner med arabisk baggrund, vurderer politiet

Politiet i delstaten Nordrhein Westfahlen indleder nu en kortlægning af kriminelle storfamilier med arabisk baggrund.
Arkivfoto: Federico Gambarini/DPA
Politiet i delstaten Nordrhein Westfahlen indleder nu en kortlægning af kriminelle storfamilier med arabisk baggrund. Arkivfoto: Federico Gambarini/DPA

Narko, menneskesmugling og prostitution. Dertil en lang en del andet kriminalitet.

Politiet i den tyske delstat, Nordrhein Westfahlen, er i al ubemærkethed gået i gang med at undersøge kriminelle familiestrukturer i selvsamme delstat, skriver flere tyske medier, blandt andet Westdeutscher Rundfunk og Bild.

Allerede i efteråret indledte myndighederne den omfattende undersøgelse, men det er først i den forgangne uge, at det er kommet frem.

I følge de tyske medier er det EU, der bekoster det omfattende projekt, som der foreløbigt er afsat to år til.

Hovedfokus er rettet mod familiemedlemmer af familiestrukturer med rødder i Libanon. Her er der tale om mellem 5000 og 10.000 personer fordelt på ti familier.

- Her har den største omkring 1200 medlemmer, fortæller Frank Richter, politichef i Essen, til Bild.

Ud over disse familier er undersøgelsen også rettet mod andre etnisk afgrænsede subkulturer. Blandt andet Mhallami-kurdere og grupper med rødder i Georgien i Kaukasus.

Det er forskellige sager og episoder, der har ført til, at fire betjente nu afsættes til at kaste lys over familiestrukturerne.

- Målet er kortlægge, hvem der bestemmer i disse strukturer, siger Thomas Jungbluth, chef for kriminalpolitiet i delstaten Nordrhein Westfahlen.

Kortlægning har udgangspunkt i vold og narko
Analyseprojektet har blandt andet udgangspunkt i 16 narkosager, hvor klan-medlemmer har deltaget i organiseret narkohandel.

Men undersøgelsen bygger ikke kun på organiseret kriminalitet.

Også en episode ved en fodboldkamp i en lokalrække i lillebyen Jülich, der ligger vest for Köln, spiller en rolle i forhold til undersøgelsen.

Dengang - i november 2016 - stormede mindst 20 mænd fodboldkampen bevæbnet med baseball-køller og knojern, hvor de tævede en del af spillerne.

Her drejede det sig i følge politiet om en familiefejde mellem to klaner.

Det er ikke kun i Nordrhein Westfahlen, at myndighederne mærker trykket fra den slags familiestrukturer.

Rundt om i Tyskland meldes der om lignende problemer. Blandt andet i Bremen og Berlin.

Tilbage i 2015 udarbejdede Berliner Landeskriminalamt - kriminalpolitiet i delstaten Berlin - en lignende undersøgelse.

Her blev det beskrevet, hvrdan godt hver fjerde forbrydelse kategoriseret som organiseret kriminalitet, begås af et familiemedlem med tilknytning en af tolv store familieklaner med arabiske rødder. Dertil kommer et mørketal omtalt som 'højt'.

Tolv familieklaner sidder tungt på Berlins underverden

Dengang beskrev Bild, hvordan der i Berlin bor 83.374 personer med arabiske rødder - svarende til 2,34 procent af det samlede indbyggetal.

Ud af 44 sagskomplekser hos LKA siden 2011 kan de ti knyttes til medlemmer af de tolv familieklaner. Her handler det om menneskesmugling, større narkosager, prostitution samt organiserede indbrud.

Spandt guld på flygtningekrise
Det fremgik af rapporten, at klanerne lever i et parallel-samfund med egne regelsæt og  moralske værdisæt ligesom den tillukkede parallelverden også inkluderer et justits-system, der bruges til at løse interne konflikter.

Ud ad til forsøges vidner og ofre påvirket med trusler om vold, vold eller kontant betaling - alt afhængig af situationen.

Rapporten konkluderer, at bekæmpelse af kriminalitet, der relaterer til familieklanerne, er af særligt vigtig betydning fordi, der fra de omtalte klaner udgår et 'højt farepotentiale', som det beskrives.

Samme år udnyttede selvsamme kriminelle strukturer flygtningekrisen til egen fordel.

Kriminelle klaner laver fed fidus på flygtningestrøm

Dengang beskrev magasinet Focus, hvordan de kriminelle klaner og familiestrukturer har fundet på at udleje slumlejligheder til, at myndighederne kan anbringe flygtninge og migranter i de nedslidte boliger.

Huslejen betaltes det offentlige. Focus beskriver, hvordan klanerne - de fleste med arabisk baggrund - opkøbte slidte ejendomme og derefter udlejes til flygtninge.