Tyskland advarer om risiko for at blive anholdt i Tyrkiet

Man risikerer at blive anholdt, hvis man rejser til Tyrkiet, siger den tyske udenrigsminister, Sigmar Gabriel

Følg Krimi

Tyskland strammer en vejledning for tyske rejsende til Tyrkiet, efter at landet har fængslet en tysk aktivist.

Den tyske regering advarer om, at Tyskland ikke kan garantere for de rejsendes sikkerhed på grund af masseanholdelser og et forværret forhold til regeringen i Ankara.

Der er risiko for at blive anholdt, lyder forklaringen fra udenrigsminister Sigmar Gabriel.

Udmeldingen kommer, efter at den tyske aktivist Peter Steudtner tirsdag formelt blev fængslet i Istanbul.

Steudtner "var ikke ekspert i Tyrkiet. Han skrev aldrig om Tyrkiet. Han havde ingen kontakter i det politiske miljø. Han er aldrig stået frem som kritiker", siger Gabriel.

Det må ifølge ministeren betyde, at enhver tysk statsborger, der rejser til Tyrkiet, kan lide samme skæbne.

Gabriel har torsdag annonceret et større eftersyn af forholdet til Nato-partneren Tyrkiet.

Denne gennemgang vil omfatte statsgarantier for investeringer, uddyber han.

Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, har tidligere sortlistet flere tyske virksomheder, som af Tyrkiet mistænkes for at "støtte terrorisme".

Det er denne melding, der får Gabriel til at erklære en gennemgang af investeringer.

En tyrkisk domstols fængsling tirsdag af seks aktivister, heriblandt Steudtner, har udløst kritik og fordømmelse fra Tyskland.

Tyrkiets ambassadør i Berlin blev efterfølgende kaldt til samtale i udenrigsministeriet.

Ambassadøren fik ifølge talsmand Martin Schäfer klar besked om, at tilbageholdelsen af Steudtner og de andre aktivister var "uforståelig og uacceptabel".

Forbundskansler Angela Merkel har kritiseret fængslingen. Hun har lovet at forsøge at få Steudtner fri.

Tyskland har også truet med at suspendere nødhjælpsbetalinger til Tyrkiet.

Siden har Tyrkiet svaret igen med kritik af Tyskland, som ifølge tyrkerne krænker domstolenes uafhængighed.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hvis krigen og katastroferne kommer, hvad skal vi mennesker så gøre?