Natten til onsdag blev en saltudlægger, en havetraktor og traktor stjålet, da to indbrudstyve brød ind i en garage på Frejavej i Storvorde.
Det skriver Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Her lyder det, at tyvene kom ind ved at brække en nøgleboks op, hvori der lå en fjernbetjening til garagens port.
Da tyvene igen forlod stedet, var det muligt at følge deres færden i sneen. Sporene gik langs flere veje og stisystemer, før det til sidst forsvandt.
Da politiet ankom til stedet, blev flere spor sikret.
Har du set noget i området på gerningstidspunktet, så kontakt politiet på 114.