Udslip af kemikaliedampe på fabrik

Der har onsdag formiddag været et udslip af kemikaliedampe på en fabrik i Tårs i Vendsyssel

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. sms-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Nordjyllands Politi er til stede på fabrikken Scandic Foods i Tårs onsdag formiddag.

Det oplyser Nordjyllands Politi til Nordjyske.

Ekstra Bladet har været i kontakt med Nordjyllands Politi, som fortæller, at der ikke var tale om et egentligt udslip.

- Man har konstateret, at der er tale om kemikaliedampe og ikke et egentligt udslip, siger Maria Odgaard, som er kommunikationsrådgiver hos Nordjyllands Politi.

Vagtchef hos Nordjyllands Politi Jesper Sørensen fortalte tidligere til Nordjyske, at der var eksplosionsfare, men det er nu afkræftet, oplyser politiet i en pressemeddelelse.

Alle medarbejdere på virksomheden blev evakueret, og området er blevet afspærret.

Det er fortsat uklart, hvilken væske der er tale om.

Meldingen kom kort før klokken 11 onsdag. Både beredskabet og politiet er på stedet.

Scandic Foods ligger i et område lige nord for den lille by Tårs. Der er ingen fare for de omkringliggende virksomheder.