Uheld på motorvej efter aquaplaning: To biler røg i autoværnet

Østjyllands Politi opfordrer folk til at køre forsigtigt

To biler er røget i autoværnet efter aquaplanning på Nordjyske Motorvej ved Randers. (Googlemaps)
To biler er røget i autoværnet efter aquaplanning på Nordjyske Motorvej ved Randers. (Googlemaps)

Ved du noget? Har du billeder? Brug 1224@eb.dk eller sms/mms til 1224 (alm. takst)

Nattens regnvejr har kostet et uheld på Nordjyske Motorvej.

Det fortæller vagtchef ved Østjyllands Politi, Per Bennekov, til Ekstra Bladet.

Uheldet skete klokken 5.12 ved afkørsel 42 tæt på Randers. Her førte aquaplanning til, at to biler røg i autoværnet.

Ingen kom til skade som følge af uheldet.

- Der er to biler, der er snurret rundt på grund af vand på kørebanen. De har begge ramt autoværnet og holder i nødsporet. Vi er ved at bjærge køretøjerne, siger Per Bennekov til Ekstra Bladet.

Første vognbane er afspærret som følge af uheldet, fortæller vagtchefen.

I øvrigt opfordrer også Østjyllands Politi til, at folk kører ekstra forsigtigt og er opmærksomme. Der har også i det østlige Jylland været ualmindelig megen regn og blæst, som har gjort, at der er vand på kørebanen mange steder.

Tidligere natten til torsdag kom Syd- og Sønderjyllands Politi med en tilsvarende advarsel. Her havde vagtchefen taget imod en håndfuld henvendelser fra bilister, som havde opdaget vand på vejene. Primært omkring Aabenraa og Esbjerg.

Pas på - her advarer politiet mod vand på vejene