Uheld på motorvej: Lastbil på tværs

En lastbil holder onsdag eftermiddag på tværs af Køge Bugt Motorvejen ved Solrød Strand

Midt- og Vestsjællands Politi er onsdag eftermiddag ude til et uheld på Køge Bugt Motorvejen mellem Solrød Strand og Solrød S - altså i sydgående retning.

Her holder en lastbil af uvisse årsager på tværs.

- Vi har politi derude, og så har Vejdirektoratet en skiltevogn af sted. Sidste melding fra Falck lyder på, at det ikke kommer til at tage lang tid at fjerne bilen, siger Martin Bjerregaard, der er pressetalsmand hos politikredsen.

Der er ikke meldinger om personskade.

Vejdirektoratet skriver, at motorvejen er igen er åben.

Midt- og Vestsjællands Politi siger, at Lastbilen selv kunne køre væk fra stedet.

- Vi fik den til at køre baglæns til nærmeste afkørsel, mens trafikken var spærret, siger Martin Bjerregaard.