OPDATERET KL 07.16:
Uheldet er afviklet. Politi og redning har forladt området. Køen omkring uheldet er dog fortsat massiv. Vejdirektoratet skriver, at der er forlænget rejsetid på 50 minutter fra Farø mod Køge mellem Bregentved og Lellinge.
--------- SPLIT ELEMENT ---------
Et par kilometer fra afkørsel 34 Herfølge er der sket et uheld onsdag morgen, der giver trafikale udfordringer.
Vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi fortæller til Ekstra Bladet, at tre biler var impliceret i uheldet.
- Vi forventer ikke, at det tager så lang tid, lyder det fra vagtchefen.
Derudover oplyser politiet, at venstre spor for nuværende er spærret, mens oprydningen pågår. Ifølge politiet er ingen personer kommet til skade under uheldet.
Vejdirektoratet oplyser, at uheldet skaber kø fra Farø mod Køge mellem serviceanlæg Piberhus Ø og Lellinge, hvor bilister kan forvente forlænget rejsetid på 50 minutter.
Seneste melding fra P4 Trafik er, at trafikken glider langsomt, og der er massiv kø fra Hasle.
Ekstra Bladet følger sagen ...