Uheld spærrede motorvej: To biler kørt sammen

To personer er kørt på sygehuset

Har du set noget?  Skriv en mail til 1224@eb.dk eller send en sms til 1224 (koster alm. takst)

Et uheld spærrede motorvejen E47 i retning mod Køge ved Bregentved, som nu er åbnet igen.

- To biler er kørt sammen. Vi er ved at være færdige derude, siger vagthavende ved Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi, Bo Petersen.

Særligt det område på motorvejen har været udsat for flere uheld i 1. juledag.

- Vi havde også to uheld tidligere i dag i samme område, men vi ved ikke, hvad årsagen er endnu, siger vagthavende, der understreger, at de tre uheld ikke har noget med hinanden at gøre.

De to første uheld var ikke så alvorlige, og der blev kun tilkaldt ambulancer i det nyeste ved Bregentved.

- Der er kørt to personer på sygehuset i Køge, men det ser ikke ud til at være alvorligt, siger vagthavende.