Uheld spærrer motorvej: Fire biler impliceret

Der er søndag aften sket et færdselsuheld på Helsingørmotorvejen ved afkørsel 7

Et uheld spærrer søndag aften Helsingør-motorvejen totalt i retning mod Helsingør. Foto: Kenneth Meyer
Et uheld spærrer søndag aften Helsingør-motorvejen totalt i retning mod Helsingør. Foto: Kenneth Meyer

Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

Politi og redning er søndag klokken 20.20 på vej til et færdselsuheld på Helsingørmotorvejen.

Det fortæller vagtchef ved Nordsjællands Politi, Michael Hansen, til Ekstra Bladet.

Uheldet er sket tæt på afkørsel 7 ved Isterødvejen.

- Og det er, hvad jeg kan fortælle lige nu. Uheldet er lige sket, siger Michael Hansen til Ekstra Bladet.

Vejdirektoratet fortæller på Twitter, at uheldet har spærret motorvejen helt i retning mod Helsingør.

Også politiet fortæller, at det har været nødvendigt at afspærre motorvejen. Trafikanter opfordres til at finde alternative ruter.

Politiet skriver på Twitter, at folk er begyndt at bakke på motorvejen for at komme væk fra køen.

- Hav nu lidt tålmodighed, skriver politiet og gør opmærksom på, at det kan medføre en større bøde og et klip i kørekortet.

Klokken 21.50 oplyser Michael Hansen til Ekstra Bladet, at der i alt var fire biler impliceret i uheldet.

- Der holder et havareret køretøj, som en bilist overser. Der sker en påkørsel. Det har så den følge, at to andre biler også bliver ramt, så der i alt er fire biler indblandet, siger vagtchefen til Ekstra Bladet.

Tre personer er kørt til behandling på skadestuen.

- En er i kritisk tilstand. En er lettere tilskadekommen. Og en behandles for chok, siger Michael Hansen.

Motorvejen er stadig spærret i nordgående retning, mens en bilinspektør arbejder på stedet for at kortlægge årsagen til ulykken.

Til gengæld har politiet kunne genåbne motorvejen i sydlig retning.

Politiet har også haft en ekstra patruljevogn forbi uheldsstedet for at holde øje med bilister, som kunne finde på at bakke for at komme væk fra motorvejen.

- Det er en fuldstændig tåbelig adfærd, siger vagtchefen.

Det er stadig uvist, hvor længe det nordgående spor vil være spærret.

Klokken 22 skriver politiet på Twitter, at det forventes at kunne åbne et enkelt spor klokken 22.30.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.