Søndag eftermiddag har en større redningsaktion været i gang ved Ekkodalen på Bornholm.
En teenagedreng er faldet ned ad en skrænt. Hvordan ulykken præcist skete er stadig uklart.
- Det er Ekkodalen, og den er rimelig stejl nogle steder, men der er ikke tale om frit fald. Han er højst sandsynligt trillet ned, siger Anders Knudsen, der er vagthavende ved Bornholms Politi. Han oplyser, at drengen er besøgende på øen.
Drengen er efterfølgende blevet fløjet til Rigshospitalet, oplyser Anders Knudsen. Han kan ikke sige yderligere om drengens tilstand.
Beredskabet blev tilkaldt for at bjærge drengen. Han var ved bevidsthed under hele redningsaktionen.
--------- SPLIT ELEMENT ---------
Lyt til Ekstra Bladets podcast Afhørt herunder eller i din podcastapp. I denne uge handler den blandt andet om en konflikt mellem Bandidos og banden NNV sidste år.