Ulykke på landevej: Barn alvorligt kvæstet

Landevejen mellem Næstved og Vordingborg blev spærret i timevis efter en alvorlig ulykke

Følg Krimi

Ved du noget? Send et tip i en sms/mms til 1224 (alm. takst) eller send en mail til 1224@eb.dk.

En varevogn og to biler var mandag eftermiddag omkring klokken 17 involveret i en voldsom ulykke på Rute 22 nær Klarskov, der ligger mellem Næstved og Vordingborg.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til Ekstra Bladet.

- Der er tale om en varevogn, der kører mod nord ad Rute 22. Han overser en bil, der holder og venter på at svinge til venstre og påkører den bagfra. Bilen, der bliver påkørt, bliver skubbet over i modsatte kørebane, hvor den tilmed bliver ramt af en modkørende, siger Ove Christoffersen, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til Ekstra Bladet.

I bilen, der blev påkørt bagfra, sad to piger på henholdsvis 11 og fire år på bagsædet. Den fireårige pige er efterfølgende blevet kørt på Rigshospitalets Traumecenter, mens den 11-årige er blevet kørt på Køge Sygehus.

I bilen sad også de to pigers far, som ikke er kommet alvorligt til skade.

Føreren af varevognen er ikke kommet til skade, men da manden ikke taler dansk, har politiet ikke været i stand til at afhøre ham. Han overnatter derfor i detentionen, hvorefter politiet tirsdag vil afhøre ham sammen med en tolk.

Kvinden, der førte den modkørende personbil, er blevet kørt på sygehuset med mindre skader.

Ulykken betød, at vejen var spærret i omkring tre timer på grund af oprydningsarbejde og bilinspektørens arbejde på stedet.

Bilinspektøren skal forsøge at fastlægge de nærmere tekniske årsager til ulykken.

Seneste nyt

Hun mobber. Hun intimiderer. Hun håner.

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.