Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)
En person er tirsdag klokken 16.47 blevet ramt af et S-tog, som var på vej ind på Nordhavn Station.
Efterfølgende er en anden person end den ramte - en kvinde - faldet ned på sporene.
Det oplyser vagtchef ved Københavns Politi, Henrik Moll, til Ekstra Bladet.
S-tog-trafikken er blevet standset til og fra Nordhavn Station.
- En person er blevet ramt i forbindelse med, at et tog ankommer til Nordhavn Station. Hvordan det er sket, er stadig uklart, men det er opfattelsen, at der er tale om en ulykke. Efterfølgende er en kvinde faldet ned på sporene. Hvordan og hvorledes er noget, vi er ved at undersøge, siger Henrik Moll til Ekstra Bladet.
Både politi og redningspersonale er til stede på Nordhavn Station.
De første meldinger derfra tyder på, at hverken den ramte person eller kvinden skulle være livsfarligt kvæstet.
Også DSB oplyser, at togtrafikken i øjeblikket holder stille.
Klokken 17.26 er togene begyndt at køre igen, oplyser DSB.
Opdateres...