Annonce:
Annonce:

Under fatalt skyderi: Her hører Saleh chok-alarmen

Saleh Alasady barrikaderede sig i baglokalet i den butik, han arbejder i, da gerningsmand begyndte at skyde. Video, han har filmet af sig selv, viser hans reaktion

Annonce:
Følg Krimi

'Vigtigt'.

'Vigtigt!'

'Nødopkald'

'Skud i cent'.

'Svar'.

Saleh Alasady sender fem sms'er i en panisk byge til sin chef i den Yousee-butik i stueplan i Field's, hvor han har barrikaderet sig med en kollega.

De bliver sendt af sted søndag klokken 17.36. Få minutter inden har en gerningsmand indledt sit fatale angreb, der efterlader tre drabsofre og syv mennesker, der bliver ramt af skud.

Hans beretning viser, hvordan det var for dem, der var fanget i storcentret. Som kun havde lydene at forholde sig til og var i tvivl om, hvornår det var sikkert at komme ud.

- Min første tanke var, at det var noget med en bandekonflikt. Jeg skrev til min bror og sagde, at der var skud i centret. Jeg skrev: 'Du må ikke sige noget til mor og far. Men hvis det går viralt, må du gerne sige til dem, at jeg er ok'.

Saleh Alasady filmede sig selv, mens han og en kollega var barrikaderet inde i baglokalet til den butik, hvor han arbejder.
Saleh Alasady filmede sig selv, mens han og en kollega var barrikaderet inde i baglokalet til den butik, hvor han arbejder.

Ved det første skud reagerer de ikke. De synes først, at det lyder som en ballon, der sprang.

Annonce:

- Derefter kommer der to og tre skud efter hinanden, og vi ser mennesker løbe som en bølge. Folk falder ned på jorden, og jeg kigger over mod Telia, hvor kunderne har lagt sig under bordet

De begynder at rulle gitteret ned til butikken, og han råber efter en mor med nogle børn for at få hende til at komme ind. Men hun reagerer ikke. Før gitteret kommer helt ned, kommer der en tilfældig, fuldstændig rædselsslagen teenagepige, som han får ind i sikkerhed.

- Vi løb ud i baglokalet, og her optog jeg en video af mig selv, hvor man bare kan se mit ansigt. Og så kan man høre brandalarmen i centret. 'Der er brand i centret - søg venligst mod udgangen'. Som bare fortsætter i en uendelighed skiftevis på dansk og engelsk, fortæller den 23-årige.

Undervejs ringer de til 114 et par gange for at høre, om de kan gå ud.

Stressende alarm
'Nej, nej, nej, nej, du må ikke gå ud – bliv der, siger en mand, som jeg taler med på 114, fortæller Saleh Alasady.

Annonce:

De ser og hører politiet flere gange. Hører flere skud. Og han siger, at det nærmest er mere skræmmende kun at høre lydbilledet end at have set noget.

- Forestil dig, at du ser en gyserfilm uden lyd. Det er meget mindre uhyggeligt. Her kunne vi kun lytte uden at se. Vi vidste ikke, hvad der foregik. Det var meget uhyggeligt. Og så var brandalarmen i gang i stort set alle to timer, hvor det bare skiftede fra dansk til engelsk on loop. Det var meget stressende, siger han.

Han ved ikke præcis, hvornår de kom ud. Men han kan se, at han har givet lyd fra sig klokken 19.13. Her kommer en politimand forbi butikken.

- Han sagde at hvis der er nogen herinde, så må I gerne komme herud. Vi var bange for, at det var en gerningsmand, der råbte efter os. Men jeg åbnede døren til baglokalet og kiggede ud mod gitteret, og her kunne jeg se, at det var en politimand med hjelm, et gult skilt på uniformen og en skudsikker vest. Så jeg sagde til min kollega, at jeg kan se, at det er en politimand.

De får at vide, at de skal løbe mod udgangen ind mod væggen.

Annonce:

- Da jeg kom ud, smed jeg mig selv på jorden for lige at få pustet ud og for at slappe af. Og så kommer Joachim B. Olsen hen imod mig for at høre, om jeg var okay, fortæller han.

Siden har han kæmpet med at ryste følelsen af sig. I nat drømte han, at han kunne høre folk, der råbte og skreg gennem vinduet.

- Det var, som om jeg genoplevede det hele i min seng, da jeg sov. Så jeg ikke tør at lukke øjnene, siger han.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Det er rent hykleri og lugter langt væk af hævn
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: