Under henrettelse: Dødsdømt krampede og kastede op

Oklahoma foretog sin første henrettelse i fem år, men den dødsdømte John Marion Grant både kastede op og krampede, efter han modtog dødelig indsprøjtning

John Marion Grant blev henrettet i Oklahoma torsdag. Foto: Ritzau Scanpix
John Marion Grant blev henrettet i Oklahoma torsdag. Foto: Ritzau Scanpix
Følg Krimi

Torsdag genoptog den amerikanske stat Oklahoma sine henrettelser efter en pause på fem år, efter to uheldige henrettelser i henholdsvis 2014 og 2015.

Den første person til at blive henrettet efter pausen var 60-årige John Marion Grant, der var dødsdømt efter han i november 1998 dræbte fængselsbetjenten Gay Carter med 16 stik fra en hjemmelavet kniv.

Men på trods af de uheldige episoder, gik John Marion Grants henrettelse torsdag ikke meget bedre end de forrige.

Kort efter Grant modtog sprøjten, gik hans krop i kramper to gange, og han kastede op udover sig selv.

Det skriver New York Post.

Ifølge reporter for nyhedsbureauet AP Sean Murphy, der overværede henrettelsen, blev John Marion Grant ved med at trække vejret i flere minutter, mens han krampede og kastede op igen, før holdet bag gennemførte et bevidsthedstjek.

Sket to gange før
John Marion Grant var den første i staten Oklahoma til at blive henrettet i fem år. Henrettelserne har været sat på pause efter to episoder i henholdsvis 2014 og 2015. Ved den første episode vred en dødsdømt sig på båren efter en fejlslået injektion.

I 2015 blev forkerte, dødelige stoffer leveret til en henrettelse. En indsat nåede at blive henrettet med et stof, der ikke var godkendt, og en anden indsat var kun få øjeblikke fra at blive ledt til dødskammeret, før fængselansatte opdagede, at det samme forkerte stof var blevet leveret til henrettelsen.

Der er i alt 44 indsatte på dødsgangen i Oklahoma.

Fortryder drab
Ifølge John Marion Grants advokat, Sarah Jernigan, tog han fuldt ansvar for drabet på fængselsbetjententen. I en meddelelse udtaler advokaten desuden, at Grant havde haft en barndom fyldt med svigt, og han modtog aldrig den mentale hjælp, han havde brug for eller fortjente.

Helt op til hans dødsdag havde han svært ved at sætte ord på de traumer, han oplevede som barn.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hun mobber. Hun intimiderer. Hun håner.