Undersøger arbejdsulykke: Mand fik et ton tung skovl over sig

Den tunge skovl ramte mandens krop og ben. Han er uden for livsfare

Følg Krimi

Politi og redning måtte tirsdag rykke ud til et værksted på Håbetvej i Mørkøv, Holbæk.

Her havde en 35-årig mand fået en et ton tung graveskovl ned over sig.

Det skriver politiet i døgnrapporten.

Manden, der er fra Hørve, havde arbejdet på maskinen, da han fik den ned over krop og ben.

Politiet undersøgte ulykkesstedet nærmere, hvor det viste sig, at den strop, som holdt skovlen, var knækket, så skovlen faldt ned. Arbejdstilsynet blev tilkaldt for at undersøge stedet nærmere.

Den 35-årige blev fløjet til Rigshospitalet, hvor han blev indlagt på intensiv afdeling. Han er uden for livsfare, men er fortsat indlagt til behandling.

Når politiets og Arbejdstilsynets undersøgelser er færdige, vil der blive taget stilling til, om der er sket brud på lov om arbejdsmiljø, skriver politiet i døgnrapporten.

Mere fra Ekstra Bladet+

Mettes skamløse spinshow

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+