Undersøger chok-video: Her bliver ofre slynget ud af døds-karrusel

En blev dræbt og syv hårdt kvæstet i ulykken, der fandt sted under stort marked i Ohio. Dramatisk video af episoden bliver nu gransket nøje

ADVARSEL: VIDEO OG FOTOGRAFIER KAN VIRKE STØDENDE

Barske scener i minutterne efter ulykken. (Optagelser: AP)
Følg Krimi

En privat video af en dramatiske karrusel-ulykke under en byfest i byen Columbus kan få stor betydning for opklaringen af tragedien.

Videoen, der florerer på de sociale medier, viser tydeligt, at en af vognene i den store karrusel under turen ned pludselig river sig løs med et brag.

Slynget ud af sæderne: En dræbt og syv kvæstet i karrusel-ulykke i USA

Både vogn og mindst to personer bliver med stor fart slynget ud af karrusellen og styrter mod jorden, mens chokerede vidner skriger.

Ung mand dræbt
Ulykken fandt sted onsdag sidst på eftermiddagen under den årlige byfest i Columbus, der ligger i den amerikanske delstat Ohio.

Myndighederne oplyser, at en person blev dræbt og syv hårdt kvæstet.

Den dræbte er angiveligt en 18-årig ung mand, som sammen med flere andre blev kastet ud af den styrtende vogn.

Personerne i karrusellen når op i tolv meters højde under cirkulationerne.

Arrangørerne bag Ohio State Fair oplyser, at markedet vil blive åbnet igen  torsdag - dog ikke forlystelser med karruseller.

Var tjekket
Politiet har endnu ikke offentliggjort oplysninger om, hvad der førte til ulykken. Men både videoen og de rapporter, som er blevet skrevet efter hver inspektion af karrusellen, vil blive gransket nøje.

Karrusellen var blevet tjekket ved en inspektion få timer før, ulykken indtraf.

- Inspektørerne observerede ikke noget usædvanligt, da de gennemgik karrusellen og erklærede 'The Fire Ball' klar til brug, siger David Daniels, der er Director of Agriculture,

Han siger videre til flere amerikanske medier:

- Alle forlystelserne bliver tjekket flere gange, når de bliver sat op, for at sikre at det sker i henhold til foreskrifterne. Fire af forlystelserne fik ikke lov til at komme i brug, fordi de ikke levede op til testene.

Ulykkelig over hændelsen
Ohios guvernør John Kaisch siger, at han er ulykkelig over hændelsen og beordret alle karruseller lukket indtil videre.

- Jeg er forfærdelige ked af det efter denne ulykke, som har kostet et liv og kvæstet andre, som havde det sjovt ved festen. Vores tanker og bønner går til alle de som sørger og som er sårede. Jeg har beordret en nøje undersøgelse af hændelsen, hedder det i en udtalelse fra guvernøren.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.