Ved du noget, eller er du til stede i området, så tip os her:
Politiet undersøger i øjeblikket to ældre tyskeres død. De blev onsdag ved 17-tiden fundet døde i en feriebolig i Arrild ved Toftlund, og de pårørende er ved at blive underrettet.
De foreløbige undersøgelser har ikke kunnet fastslå, hvordan dødsfaldene er sket, og derfor undersøges de som mistænkelige, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Netop nu er der teknikere til stede omkring ferieboligen samt hundepatruljer, der afsøger området.
Politiet kan endnu ikke oplyse yderligere.