Ung kvinde forulempet af knallertkører

En 19-årig kvinde er flere gange blevet forulempet af en knallertkører

Følg Krimi

Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

En 19-årig kvinde fra Roskilde anmeldte onsdag eftermiddag, at hun var blevet forulempet og befølt på brysterne af en knallertkører. 

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i deres døgnrapport.

Ifølge kvinden standsede den mandlige knallertkører foran hende klokken 15.55 onsdag i Hersegade i nærheden af Roskilde Station.

Manden sagde 'Undskyld' og begyndt efterfølgende at beføle kvinden på brysterne.

Spurgte om vej
Herefter spurgte gerningsmanden om vej til supermarkedet, men nåede at stikke af, inden kvinden reagerede.

Kvinden har efterfølgende forklaret politiet, at hun er blevet forulempet af den pågældende mand én gang før.

Politiet beskriver knallertkøreren som en 20-30-årig mand af asiatisk udseende. Han er spinkel af bygning og har sort hår.

Gerningsmanden talte dansk med accent og bar under episoden angiveligt et par briller med tyndt stel.

Manden kørte på en lysegrøn knallert i retning mod stationen, da han forlod stedet.

Lokalpolitiet i Roskilde hører gerne fra personer, der har bemærket manden på knallerten, eller som kan give oplysninger om hans identitet.Politiet kan kontaktes på 114.

Ekstra Bladet har forsøgt at få en uddybende kommentar fra Midt- og Vestsjællands Politi, men det har ikke været muligt.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.