Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)
En ung mand kæmper lige nu for sit liv efter et alvorligt uheld i krydset mellem Hobro Landevej og Vorningvej nær Vorning mellem Randers og Hobro.
Det fortæller vagtchef hos Midt- og Vestjyllands Politi til Ekstra Bladet.
- Vi får en anmeldelse om, at en personbil har været involveret i et uheld. Det viser sig, at vedkommende ikke har overholdt sin vigepligt og er kørt direkte ud i lastbilen.
Efterfølgende er bilen kommet i klemme under traileren, og den er blevet slæbt cirka 100 meter hen ad vejen. Det skyldes formentlig, at lastbilen var i fart, da sammenstødet skete, siger Carsten Henriksen til Ekstra Bladet.
Ulykken skete klokken 07.09, og den unge mand er efterfølgende blevet kørt på hospitalet med alvorlige kvæstelser. Ifølge vagtchefen er han i live, men lægerne kæmper lige nu med skaderne.
Vejen var efterfølgende spærret i forbindelse med ulykken, ligesom en bilinspektør skal undersøge de involverede køretøjer
Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)