Ung mand fængslet: Skød bandefjende i kiosk

Bandemedlem varetægtsfængslet i forbindelse med drabsforsøg 27. oktober i år

En 21-årig mand - der ifølge politiet har tilknytning til LTF-banden - er tidligere i dag blevet varetægtfængslet i foreløbigt fire uger.

Det oplyser anklager, Cecilie Jensen.

Den 21-årige, der har indvandrerbaggrund er sigtet for ved den 27. oktober omkring kl. 01.20 have forsøgt at dræbe en 19-årig mand i en kiosk på Bisiddervej i Københavns Nordvestkvarter. Ifølge sigtelsen blev der affyret fem skud ved episoden, og den 19-årige blev ramt af flere skud.

Den 21-årige nægter sig skyldig.

Også den 19-årige, der ligeledes har indvandrerbaggrund, er varetægtsfængslet i forbindelse med sagen. Her er han sigtet for selv at have været pistolbevæbnet, da han blev opsøgt og såret af skud.

Politifolk undersøger området efter skyderiet ved Magasin i Lyngby. Foto: Kenneth Meyer Krimi Sådan hænger skyderierne sammen: Nye bandefolk bag blodige opgør

Den 19-årige blev varetægtsfængslet in absentia to dage efter, at han var blevet ramt af skud i kiosken.

Det har tidligere været fremme, hvordan han opholdt sig i et rum med spillemaskiner, der hører til kiosken, da han blev passet op og beskudt.

Det vurderes, at episoden trækker tråde til en af flere voldsomme bandekonflikt, der har plaget København, Vestegnen og Nordsjælland de seneste måneder.

Konflikterne har kørt parallelt, og ved flere lejligheder har de krydset hinanden.

Det er politiets vurdering, at den 19-årige selv er del af en bandestruktur, der aktivt er del af det mudrede konfliktbillede.

Større flok anholdt
Den 21-årige var en blandt 12 banderelaterede figurer, som politiet i løbet af de foregående døgns tid.

Andre af de anholdte fremstilles i dag i grundlovsforhør, der holdes ved Københavns Byret.

Krimi 12 anholdt i stor aktion efter bandeskyderier

Efter den seneste tids mange bandeskyderier i København og nabo-områder har politiet taget konsekvensen og dannet et fælles efterforskningsprojekt på tværs af politikredsene.

- Vi ser nogle lighedspunkter i forhold til de her skyderier, og vi er af den opfattelse, at de kan hænge sammen - uden at vi vil definere det nærmere.

To personer blev ramt af skud, da der for nyligt blev affyret skud i Magasin i Lyngby.
Foto: Mogens Flindt Krimi Politiet laver fælles efterforskningsgruppe efter bandeskyderier

Sådan sagde Torben Svarrer, efterforskningsleder, Københavns Politi, på vegne af det fælles efterforskningsprojekt.

- Og for at vidensdele giver det god mening at lave et fælles efterforskningsprojekt bestående af kolleger fra Vestegnen, Nordsjælland, Københavns Politi og så Taskforce Øst, uddybede Torben Svarrer,