Ung mand fundet død

Politiet betragter dødsfaldet som mistænkeligt

Video: Local Eyes

Fyns Politi rykkede mandag eftermiddag ud til en adresse på Johs. Høirupsvej i Nyborg.

Det skyldes, at en person er fundet død på stedet.

- Vi betragter det som et mistænkeligt dødsfald, og vi er i færd med at foretage tekniske undersøgelser på stedet, fortæller vagtchef Kenneth Taanquist fra Fyns Politi til Ekstra Bladet.

Politiet fik anmeldelsen om dødsfaldet klokken 15.35.

Ifølge politiet er der efter alt at dømme er tale om en 28-årig mand.

- De tekniske undersøgelser er slut, og vi er forholdsvis sikre på, at der er tale om en 28-årig mand, oplyser politiet.

Dødsårsagen er fortsat ikke fastlagt.

De pårørende til den afdøde er underrettet.

Foto: Øxenholt Foto
Foto: Øxenholt Foto