Ved du noget om sagen? Så tip os i en sms til 1224 (alm. takst) eller i en mail til 1224@eb.dk.
En køretur i fars Rolls-Royce endte fredag morgen galt for en ung mand.
Hans køretur sammen med tre kammerater endte nemlig brat, da de kort før klokken syv kørte ad Ordrupvej i Charlottenlund.
Det oplyser Nordsjællands Politi til Ekstra Bladet.
Politiet oplyser, at bilen på et tidspunkt strejfede to parkerede biler, hvorefter den dyre bil kørte ind i en bygning.
Ingen af personerne i bilen er kommet til skade, men den unge fører, der er født i 1993, er blevet taget med på hospitalet, hvor han har fået udtaget en blodprøve, da politiet mistænker, at han var spirituspåvirket.
Politiet oplyser samtidig, at mandens far var ejer af den dyre bil, så den unge mand kan formentlig se frem til mere end en retsligt efterspil.
Ved du noget om sagen? Så tip os i en sms til 1224 (alm. takst) eller i en mail til 1224@eb.dk.