Unge fængslet for gaderøveri

15 til 17-årige var allerede mistænkt i anden sag om tyveri i S-tog

Følg Krimi

Fire drenge i alderen 15 til 17 år er i dag, tirsdag, fremstillet i grundlovsforhør og sigtet for gaderøveri begået ved Allerød Station.

Det vides ikke, hvordan de fire unge forholder sig til sigtelsen, men tre af de fire anholdte fik opretholdt fængslingen i tre gange 24 timer, mens den sidste blev løsladt.

De fire er ifølge Ekstra Bladets research tilmeldt i Center Sandholm.

Episoden, som de fire blev anholdt for, er beskrevet i politiets døgnrapport.

Her lyder det, hvordan politiet mandag omkring klokken 21.54 fik en anmeldelse om, at en 15-årig dreng fra Hillerød var blevet udsat for røveri på stationen i Allerød.

Det skete ved, at en gruppe på tre-fire unge passede ham op og frarøvede ham hans telefon. Efter anmeldelsen blev flere patruljer sendt til området ved stationen. Her blev de fire unge anholdt, der i dag, tirsdag, blev fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Hillerød.

Samme fire mistænkes desuden for at stå bag en lignende episode fredag.

Pressevagten ved Nordsjællands Politi oplyser, at politiet fredag ved 20-tiden blev sendt til Allerød Station forbindelse med, at der var indgået anmeldelse om, at nogle unge knægte i S-toget med retning i mod Hillerød havde forsøgt at stjæle ejendele fra andre passagerer.

Men da politiet ankom til Allerød station var det ingen ofre, der meldte sig. Til gengæld registrerede man identiteten på fire unge.

De fire, der fredag blev registreret, er selvsamme fire, der i dag, tirsdag blev fremstillet i grundlovsforhør og sigtet i sagen om telefonrøveriet mandag aften.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Den danske model er i fare, hvis ikke en masse tyk beton fjernes

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind