Unge Fakta-røvere truede med at tage gidsler

Kom dog hurtigt på andre tanker og overgav sig til bevæbnede politifolk

Fakta på Amagerbrogade i København. Foto: Google Maps
Fakta på Amagerbrogade i København. Foto: Google Maps
Følg Krimi

To unge 20-årige - begge med indvandrerbaggrund - er i dag blevet varetægtsfængslet i forbindelse med et røveriforsøg rettet mod en Fakta-butik på Amager.

Begge er sigtet for røveri af særlig grov beskaffenhed ved i aftes ved 22.30-tiden at være trængt ind i en Fakta-butik, der ligger på Amagerbrogade.

Her truede de personalet med knive og en gaspistol til at forsøge at åbne pengeskabet. I forbindelse med røveriforsøget blev der råbt 'vi tager gidsler'.

Ved grundlovsforhøret erkendte begge røveriforsøget, som de havde begået, fordi de manglede penge.

Begge nægtede at have have råbt om, at de ville tage gidsler. Og det ikke var meningen, at personalet skulle lide overlast - det handlede udelukkende om, at de ville have penge, forklarede den ene.

Den fortalte, hvordan politifolkene havde været bevæbnet med 'maskingeværer', da de ankom til stedet.

Politiet - og dermed anklagemyndigheden - har dog en en anden opfattelse af sagen.

Ved grundlovsforhøret dokumenterede anklager, Jacob Glenstrup Andersen, hvad politifolkene oplevede, da de ankom til Fakta-butikken.

på bagsiden af butikken sås et ansigt komme til syne i et vindue. Her blev der ifølge politifolkene råbt 'vi tager gidsler'.

Kort efter kom et ansigt igen til syne i vinduet, og denne gang blev der sagt 'vi overgiver os'.

Herefter kom duoen ud fra butikken, hvor de blev anholdt.

Begge blev varetægtsfængslet i foreløbigt 25 dage.

Mere fra Ekstra Bladet+

Hvis Herlufsholm var en muslimsk friskole ...

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind